Douglas er et yderst populært valg, når der skal lægges et nyt massivt plankegulv.
Træsorten, der oprindelig stammer fra det vestlige Nordamerika, kom til Europa i midten af 1800-tallet. I Europa opnår træerne max. 40 m i højden og max. 1 m i diameter. Douglas er en nåletræsart, der i daglig tale omtales kun som Douglas.
Kerneveddets naturlige holdbarhed gør den meget velegnet til at forarbejde de lange og brede plankegulve. Den har en smuk og karakteristisk farvetone.
Vi får produceret planker af Douglas i tykkelse 20 mm, 24 mm, 28 mm og 35 mm og i dækbredde 200mm, 250 mm, 300 mm, 350mm og 400 mm. Plankegulve af Douglas produceres i faldende længder såvel som faste længder, der kan produceres op til 13.5 m i længden, men kan produceres længere og ved større ordre i andre tykkelser og dækbredder - forhør nærmere.
I stammerne er der op til fem kvaliteter, som er anvendelig til trægulve, hvoraf vi bruger de første tre. Douglas gulvplanker fås i tre sorteringer: natur/rustik som indeholder planker i kvalitet II og III, og selekt der indeholder planker i kvalitet I , II og III, og premium der hovedsageligt indeholder planker i kvalitet I og II
Kvalitet
- Natur/Rustik: indeholder planker i II og III kvalitet med større knaster som mindre knaster
- Selekt: indeholder planker i I, II og III kvalitet med mindre knaster, som færre knaster og knastfrie planker
- Premium indeholder hovedsageligt planker i I og II kvalitet med få knaster og knastfrie planker
Produktion
- Massiv planskåret kvalitets plankegulve fra løbende produktion
- Teknisk tørret til ca. 8% fugtindhold
- Fer og not langs siderne
- Aflastningsspor på undersiden
- Optørringsrevner i knaster delvis udspartlet
- Forslebet/høvlet
- Let affasede kanter - kan fravælges
Tilbehør
- Gulvlister i Douglas 22x55 mm eller 24x60 mm kan bestilles
- Plejemidler som lud og sæbe eller olie til grundbehandling og vedligehold kan bestilles
Prisliste
- Alle priser er per m2 ekskl. moms og forsendelse
- En forsendelse på 100 m2 vil typisk koste omkring kr. 3.950 ekskl. moms
- afhængig af pakkens længde leveringsadressens geografiske placering og aflæsningsforhold
- Plankerne sælges i halve og hele meter